top of page

Mudroom - et møbel du ikke kan leve uden

Forfatters billede: Cherish HomeCherish Home

Vi har fundet den ideelle løsning til opbevaring af overtøj, sko, tasker, cykelhjelme og andre accessories - det kaldes et mudroom og er et koncept, der især er udbredt i USA. Vi stødte på det, da vi selv havde store udfordringer med at opretholde orden i vores entré - som vi ofte også har erfaret er en udfordring hjemme hos andre.


Et eksempel på et åbent mudroom i en entré.
Et eksempel på et åbent mudroom i en entré.

Èntre og bryggers - hvad er udfordringen her?


Der ligger en stor udfordring i at uholdbare løsninger i éntre og bryggers, har stor (negativ) indvirkning på resten af hjemmet. De fleste træder, som det første, indenfor i sit hjem og skal afsætte jakker, tasker, sko og andre små genstande såsom nøgler, solbriller og den slags. Allerede her kan det starte en opbygning af rod, grundet genstande der flyder - særligt hvis der ikke er let tilgængelige og oplagte muligheder for at komme af med ens ting.


Vi har længe selv brugt meget tid på at fundere over den ultimative og holdbare løsning, der både gør det let for os selv, men også for vores familie, der inkluderer børn i mange aldre. Vi alle har brug for et sted til at finde samt afsætte dét udstyr, vi skal bruge, når vi forlader hjemmet - og ikke mindst når vi kommer hjem og skal afsætte det igen.


Forhen har vi prøvet forgæves, at have kasser til huer, handsker og øvrige accessories, at have knagerækker til jakker og trøjer, samt skohylder til sko og støvler. Men igen og igen har vi oplevet, at et barn (eller voksen) ikke har kunne overskue at finde - eller hænge - sin jakke på en overfyldt knagerække, at støvler og sko står oveni hinanden - for ikke at tale om en pærevælling af huer og handsker i kurve og kasser.


Med tiden og de konstante frustrationer over at det første rum vi træder ind i, byder op til kaos og rod, har vi tænkt og tænkt og ikke mindst ladet os inspirere af følgende koncepter, vi ved fungerer:

  • Garderober i daginstitutioner (tænk her på vuggestuer og børnehaver)

  • ‘High school lockers’ (eget skab i skolen, særligt udbredt i USA)

  • Personaliserede løsninger (hver person har ét sted til alle ejendele)


Mudroom - den ideelle løsning


På baggrund af ovenstående, er vi blevet bekendt med det amerikanske koncept ‘mudroom’ som kan defineres som: Et sted, dedikeret til (mudret og vådt) overtøj og sko der placeres her, inden du bevæger dig videre ind i hjemmet.


Intentionen med et mudroom er, at dets funktioner for opbevaring medfører et ellers rent og ryddeligt hjem.


Hvordan fungerer et mudroom?


Et mudroom kan se ud på mange forskellige måder, det kan have et åbent look, hvor man har benyttet sig af hylder og knager eller det kan være lukket af med låger og skuffer.


Dét mudroom vi tager udgangspunkt i her, er et hvor kunden har ønsket låger og skuffer. Det er placeret i en lejlighed - i entréen, hvor der er begrænset med plads. Før der blev lavet et mudroom, havde kunden overfyldte knagerækker, kurve rundt omkring med familiens tilbehør, og sko der stod forskellige steder.


Familien, vi har hjulpet, består af mor, far, et skolebarn, et børnehavebarn og en baby. De er dermed 5 mennesker, på små 100 kvm. og der er derfor, i høj grad, brug for struktur og maksimal udnyttelse af opbevaringsløsninger, der er pladsbesparende. Der er derfor lavet ét skab pr. familiemedlem, det vil sige 5 skabe.


Lad os tage udgangspunkt i morens skab, hvor alt hvad hun bruger i forbindelse med at forlade hjemmet, kan listes op som følgende ejendele:

  • Sko, hjemmesko (nederste skuffe og tilhørende hylde)

  • Nøgler, headset, solbriller, briller, læbepomade, håndcreme, parkeringsbilletter og andre små løse genstande (skuffe i midten, her med bestikindsats til fordeling af de små ting)

  • Huer og vanter (fordelt i kasser, på hylde)

  • Sæsonens jakker (knager til ophæng af de jakker og store trøjer hun bruger her og nu)

  • Arbejdstaske og håndtaske (knager til ophæng af de to tasker hun bruger til henholdsvis arbejde og fritid)

  • Overtøj i form af regntøj og termodragt (kasse med hank på, i øverste del af skabet, da moren skal have mulighed for at kunne komme forholdsvist nemt til ekstra overtøj)

Moren har nu kun ét sted, hvor hun skal finde og afsætte hendes genstande i forbindelse med at forlade og ankomme til hjemmet. Sådan er hvert garderobeskab tilpasset det enkelte familiemedlem. Der er eksempelvis helt andre genstande og behov for familiens yngste medlem, hvor babyudstyr udgør en stor del af pladsen. Det har vi skrevet mere om her (LINK).



Kan et mudroom også være løsningen for dig og din familie, tilbyder en service, hvor vi kommer ud til dig og ser på muligheden for et mere ideelt møbel til jer - og bagefter udarbejder vi en skitse til jer. Læs mere om vores service her (LINK). Er du klar til at booke os med det samme, kan du gøre det her (LINK).



Hvad koster et mudroom og hvad skal man bruge?


Prisen for et mudroom afhænger selvfølgelig af hvilke materialer, du ønsker, at det er bygget af, hvor meget indhold du har brug for af hylder, kasser og knager - og hvor mange garderobeskabe, der er tale om. Du kan læse mere om dette mudroom for familien på 5 under vores priseksempler. (LINK)



Comments


bottom of page